Afklaring af arbejdsevne fleksjob

Rapport: En frisk analyse af bestemmelsen af arbejdskapacitet ved det første fleksjob Rapport: En frisk analyse af bestemmelsen af arbejdskapacitet ved det første fleksjob Ankestyrelsen har gransket de kommunale fremgangsmåder for vurdering af arbejdsevnen i forbindelse med oprettelsen af det indledende fleksjob.

Analysen afslører, at de lokale myndigheder udfører en specifik evaluering af den pågældendes arbejdspotentiale, som foreskrevet. Imidlertid er kommunen ikke altid konsekvent med at argumentere for accepten af fleksjobbet, selvom der er afvigelser i timetallet, og udviser en uensartet opmærksomhed på potentialet for udvikling i ansættelsen. Udarbejdet af sagsbehandlerne Nuzaht Yasmin Ahmad og Lotte Karlsgaard Thost I tilfælde hvor den kommunale instans skal iværksætte et fleksjob, er det påkrævet, at den evaluerer den pågældendes arbejdskapacitet inden for rammerne af fleksjobbet.

Specifikt foretager kommunen en bedømmelse af det præcise timetal, den krævede arbejdsintensitet samt de nødvendige skåneforanstaltninger, som den enkelte kan håndtere i fleksjobbet. Denne evaluering udgør fundamentet for den indgåede fleksjobaftale mellem den berørte part og arbejdsgiveren. Ankestyrelsen har i en nylig analyse gennemgået fremgangsmåden i specifikke tilfælde og interviewet ni kommuner vedrørende deres oplevelser.

Det er fastsat i loven om aktiv beskæftigelsesindsats § samt Vejledningen om fleksjob m.v., at kommunen ved oprettelsen af et fleksjob skal garantere, at borgeren udnytter sit arbejdspotentiale optimalt i ansættelsen, og at dennes behov for skåneforanstaltninger imødekommes. Ydermere tilrådes det, at kommunen diskuterer potentialet for udvikling i fleksjobbet med både arbejdsgiveren og den berørte person, herunder metoder til at forhindre en yderligere svækkelse af arbejdsevnen.

De kommunale myndigheder kan ikke opstille yderligere krav til fleksjobbet, end at der findes en arbejdsgiver og en stilling med lønudbetaling, som respekterer den enkeltes skånebehov. De lokale forvaltninger udfører en specifik bedømmelse af arbejdsevnen I samtlige de gennemgåede sager observeres det, at kommunerne foretager en målrettet evaluering af arbejdsevnen i relation til det specifikke fleksjob, inklusive de specifikke skånehensyn.

Og i et betydeligt antal tilfælde udsteder kommunen en udtømmende skriftlig kendelse med en ankevejledning. Gennemgangen af en betydelig portion af sagerne afslører, at hovedparten af kommunerne anvender et standardiseret formular til at registrere den fastlagte arbejdsevne. I disse formularer skal kommunen oplyse eksempelvis arbejdsfunktioner, skåneforanstaltninger mv.

Det fremgår dog ikke af formularerne, hvordan disse informationer benyttes til at bestemme den pågældendes arbejdspotentiale. De adspurgte kommuner beretter, at de mangler en ensartet fremgangsmåde til at definere arbejdsevnen i det specifikke fleksjob. De oplyser samtidig, at de sædvanligvis korrelerer arbejdsfunktioner med skåneforanstaltninger. I forbindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed skal kommunen omgående fremlægge en evaluering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder det antal timer, den pågældende kan arbejde, samt arbejdsintensiteten.

Dette indebærer, at kommunen bør undersøge jobfunktionernes specifikke indhold og garantere, at den enkelte udnytter sit arbejdspotentiale optimalt i fleksjobbet. Bedømmelsen danner fundamentet for den indgåede fleksjobaftale mellem den berørte part og arbejdsgiveren. Informationer anvendt til bedømmelse af arbejdspotentiale Rehabiliteringsteamets anbefaling, notater fra arbejdsafprøvning, praktikforløb og dialog med borgeren udgør den indsigt, kommunerne anvender til at evaluere borgernes arbejdskapacitet.

Dette fremgår af de sager, vi har analyseret, og bekræftes desuden af medarbejdernes udsagn i interviewene. I de respektive sager kan vi endvidere konstatere, at kommunerne indsamler tilstrækkelige data til at træffe en passende beslutning, når de skal definere den enkeltes arbejdsevne. Dette er specificeret i bekendtgørelsen vedrørende rehabiliteringsplanen og rehabiliteringsteamets anbefalinger om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension med mere.

Med udgangspunkt i arbejdsafprøvningen skal rehabiliteringsteamet i sin indstilling argumentere for, at borgeren er afklaret vedrørende uddannelse og beskæftigelse, og at den pågældende ikke er i stand til at arbejde under almindelige betingelser. Udover dette skal teamet redegøre for, hvilke arbejdsrelaterede, sociale og helbredsmæssige aspekter de har tillagt vægt, og præcisere, hvilke former for fleksjob eller arbejdsfunktioner borgeren skal varetage, samt dennes skåneforanstaltninger.

Såfremt borgeren har deltaget i et forudgående praktikforløb, fremgår det af sagsmaterialet og interviewene, at dette bidrager til at forbedre matchningen. Det forstærker potentialet for at fastlægge et mere nøjagtigt timetal og en passende arbejdsintensitet. De adspurgte kommuner fremhæver yderligere, at en omfattende og relevant arbejdsafklaring er afgørende for at skabe et solidere fundament for vurderingen af den enkeltes arbejdspotentiale.

I adskillige tilfælde observerer vi, at den berørte person er blevet involveret, da fleksjobbet blev initieret. Blandt andet har der fundet møder sted med den pågældende og arbejdsgiveren. De adspurgte kommuner besidder positive erfaringer med at indhente den enkeltes egen opfattelse af skåneforanstaltninger og arbejdsevne for efterfølgende at kunne bedømme, hvilke ressourcer borgeren besidder.

De interviewede medarbejdere har desuden fordelagtige erfaringer med en tydelig afklaring af forventninger vedrørende skånehensyn, timetal og intensitet under mødet med borgeren og arbejdsgiveren. Argumentation for accept af fleksjobbet på trods af tidsafvigelse Vi konstaterer, at tidsomfanget og intensiteten i det indledende fleksjob matcher kommunens evaluering af arbejdsevnen i de gennemgåede sager.

Opstår der en diskrepans mellem det timetal, borgeren er bedømt til at kunne arbejde, og det timetal, der tilbydes i det specifikke fleksjob, skyldes dette ofte de praktiske realiteter på arbejdspladsen. Dette bekræftes af både interview og det analyserede sagsmateriale. Dog giver kommunen ikke altid en begrundelse for sin godkendelse af fleksjobbet i samtlige gennemgåede sager – selv ved tidsafvigelser.

Ydermere beskriver nogle af de adspurgte kommuner enkelte scenarier, hvor de har frarådet et fleksjob, da de var uenige i årsagen til timeforskellen. I de situationer, hvor kommunerne godkender fleksjobbet trods tidsafvigelsen, har visse af de interviewede kommuner positive erfaringer med at indgå aftaler om en mere intens opfølgning med henblik på fremskridt.

De kommunale instanser udviser en uensartet opmærksomhed på udvikling Det svinger, hvor stor vægt kommunerne lægger på potentialet for fremskridt og kompenserende støtteforanstaltninger ved oprettelsen af fleksjob. Dette er evident fra både de analyserede sager og samtalerne med udvalgte kommuner. Dette gør sig gældende både ved etableringen af det første fleksjob og i rehabiliteringsteamets indstilling, hvor der lejlighedsvis findes beskrivelser af potentialer for progression og understøttende hjælpemuligheder.

Blandt de sager, vi har gennemgået, forekommer der sporadiske tilfælde, hvor kommunen har inkluderet en plan for udvikling i aftalen om det indledende fleksjob. Ingen af de adspurgte medarbejdere har imidlertid erfaring med en fastlagt plan for progression ved etableringen af det første fleksjob. De indgår i stedet aftaler om opfølgning med henblik på blandt andet.

Vedrørende fremskridt tilråder Vejledningen om fleksjob m.v., at kommunen i forbindelse med bedømmelsen af arbejdsevnen drøfter potentialerne for at opnå udvikling i fleksjobbet med arbejdsgiveren og den berørte part, herunder strategier til at modvirke yderligere reduktion af arbejdsevnen. Henstillinger baseret på sagsanalysen at de kommunale instanser udnytter chancen for at initiere praktikforløb for at forbedre udsigten til en efterfølgende fleksjobansættelse.

Et forudgående praktikforløb kan medføre den fordel, at det afklarer arbejdsevnen i det specifikke fleksjob, inklusive arbejdsfunktioner, kompenserende foranstaltninger, potentiale for udvikling samt skånehensyn. Et praktikforløb forstærker overensstemmelsen og bidrager til bestemmelsen af timetal samt arbejdsintensitet. Dette kan fordelagtigt finde sted ved et møde mellem arbejdsgiveren og den pågældende, hvor en afstemning af forventninger kan gennemføres, inden et fleksjob etableres.

I redegørelsen skal der medtages en stillingtagen til tidsomfang og arbejdsintensitet, inklusiv de specifikke skåneforanstaltninger. Ydermere kan der indgå en vurdering af eventuelle afvigelser i arbejdsevnen sammenlignet med det oprindelige udgangspunkt ved visitationen til fleksjob. Afgørelsen skal slutteligt også indeholde en ankevejledning. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har anmodet Ankestyrelsen om at udføre denne analyse, da både STAR og Ankestyrelsens rådgivende praksisudvalg har ytret ønske om en redegørelse for kommunernes fremgangsmåder og erfaringer med fastlæggelsen af arbejdsevnen i forbindelse med etableringen af et specifikt fleksjob.

Analysen er funderet på en retslig evaluering af 77 sager fra 20 kommuner samt interviews med ansatte i ni kommuner. Dette datamateriale tilbyder indsigt i opnåede erfaringer og gældende praksis, men giver ikke et billede af udbredelsen af disse på tværs af samtlige sager i landets kommunale enheder.